Buurtzorg Masterclass med Jos de Blok, 22. september 2021
Så fik vi en ny dato på plads til masterclass med Buurtzorgs grundlægger Jos de Blok - godt et år efter at vi måtte aflyse pga. COVID-19. Vi glæder os til at byde Jos velkommen til København, hvor han vil fortælle os om Buurtzorgs historie, værdier og arbejdsmetoder. Masteclass afholdes på Matrikel 1, Højbro Plads 10, 1200 København. Vi har få pladser tilbage. Prisen for deltagelse i masterclass er 3200 kr. Tilmelding send EAN/CVR, organisation, deltagernavne og kontaktperson til kontakt@mapia.dk På masterclass vil komme bag om de antagelser og værdier, der ligger til grund for drift og organisering og du vil blive præsenteret for en vifte af praksisser, der gør Buurtzorg til en enestående organisation inden for syge- og hjemmepleje. Buurtzorg har udviklet sig hastigt fra at starte som ét team i 2006, til i dag at være 850 teams med mere end 10.000 medarbejdere. Gennem de seneste 15 år har hollandske Buurtzorg revolutioneret måden, som der drives syge- og hjemmepleje i Holland, og modellen har spredt sig til flere andre lande. |
Buurtzorg, som betyder lokalpleje på hollandsk, er en non-profit hjemmepleje organisation. Deres plejepersonale arbejder i teams på 10-12 og hvert team har omkring 50 borgere i en afgrænset del af et lokalområde. De organiserer og koordinerer indsatsen omkring borgeren, hvilket indbefatter alt fra leje og indretning af lokaler, administration og oplæring af medarbejdere til visitering og samarbejde med pårørende og lokalsamfund samt læger og hopitaler. I Danmark er der flere kommuner, der interesserer sig for Buurtzorgs måde at arbejde på. På masterclass vil du også møde Haderslev Kommune, der i samarbejde med VIVE og Public Rebels samarbejder om at udvikle en dansk inspireret udgave af Buurtzorg-modellen i øvrigt understøtte at Buurtzorg International. Du kan læse om "Kaffe Først" projektet nederst på siden . |
Rebellerne bag Buurtzorg Masterclass
Bettina Høst
Udover at Bettina ejer Public Rebels er hun en del af konsulenthuset Aaberg+. Hun har 20 års erfaring fra kommunale og statslige organisationer i stillinger helt tæt på den politiske ledelse. Der har været et stærkt fokus på strategiske og organisatoriske opgaver, ledelse af forandringer og implementering. Hun har været strategi- og udviklingschef i en længere årrække og direktør i fem år, desuden i knapt et halvt år været konstitueret kommunaldirektør. Bettina er optaget af gentænkningen af den offentlige sektor set fra et ledelsesmæssigt perspektiv. Hun arbejder blandt andet med det bevidste personlige lederskab samt med lederens evne til at skabe tillid og psykologisk tryghed i organisationen. Sammen med Haderslev Kommune og VIVE samarbejder hun om at udvikle en dansk inspireret udgave af Buurtzorg-modellen i øvrigt understøtte at Buurtzorg International. |
Maria Tønnersen
Maria er oprindeligt uddannet sygeplejerske. Hun har arbejdet som leder og chef indenfor demens- og ældreområdet i mere end 13 år. Marias fokus har altid været på organisationsopbygning og udvikling, med et særligt fokus på organisationers kultur og menneskesyn. Maria har været selvstændig med firmaerne Mapia og DemensLiv siden 2017. Både Mapia og DemensLiv arbejder målrettet på at styrke demens og ældreområdet, gennem undervisning, projekter, foredrag og supervision på alle organisatoriske niveauer. |
Andreas Granhof Juhl
Andreas er organisationspsykolog, erhvervs PhD og del af konsulentvirksomheden AGORA. Han arbejder i både praksis og forskning med at undersøge, hvordan organisationer kan gentænkes på måder der er mere humane, fri og selvorganiserende, og mindre bureaukratiske og top-styrede. Som forsker undersøger Andreas disse organisationer både kvalitativt i form af beskrivelser af den ny organisatoriske praksis. Og kvantitativt med undersøgelser af den ændrede kvalitet og betydningen for arbejdsmiljøet og organisationens økonomi. Andreas har som del af AGORA været drivkraft på store udviklings- og forskningsprojekter som Organisationer Gentænkt, et 3-årigt udviklingsprojekt for 10 offentlige og private organisationer, og Den videnproducerende skole, et 3-årigt kvalitetsudviklingsprojekt lavet i samarbejde mellem AGORA og 7 kommuner. |
|
|
|
Kaffe først - mennesket før bureaukrati
Udvikling af en dansk prototype for kommunal ældrepleje inspireret af hollandske Buurtzorg
Haderslev Kommune, VIVE og Public Rebels samarbejder om at udvikle en dansk inspireret udgave af Buurtzorg-modellen, der på få år har revolutioneret den hollandske hjemme- og sygepleje. Målet er at udvikle en prototype for ældrepleje, der er bæredygtig i en dansk kontekst, og som for borgerne er båret af få gennemgående relationer. Plejen tilrettelægges med afsæt i medarbejdernes faglighed samt borgerens ønsker og behov.
Vi har den 19. december 2020 fået tilsagn om 9.175.851 kr. fra puljen til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen til at gennemføre projektet. Haderslev Kommune er projektejer, mens VIVE og Public Rebels er tilknyttet projektet som eksterne samarbejdspartnere. Projektets internationale eksperter er fra den hollandske Buurtzorg organisation, som Public Rebels gennem et par år har haft tætte dialoger med henblik på netop at muligheden for at teste Buurtzorg-Modellen af i en dansk offentlig kontekst.. |
I den hollandske kontekst fremstår Buurtzorg som et succesfuldt, fuldt udbygget og velkonsolideret koncept for integreret hjemme- og sygepleje, men der har vist sig udfordringer med at overføre modellen til andre lande og til offentlige organisationer, fordi oversættelsesarbejdet ikke har været tilstrækkeligt prioriteret. Dette projekt vil investere i oversættelsesarbejdet såvel som opsamling og formidling af resultater, så vores prototype efter projektafslutning kan spredes fra Haderslev til andre danske kommuner.
”Humanity over Bureaucracy” er den bærende værdi for Buurtzorg og den værdi, vi tager med ind i projektet som afsæt for, at de involverede medarbejdere får tid til at lytte til borgeren, lave en daglig mikro-udredning og møde borgeren, der hvor vedkommende er netop denne dag. Medarbejdernes faglighed kommer i fokus og får mere plads i forhold til kravene til dokumentation og stram tidsstyring. Vi kalder derfor projektet ”Kaffe først - mennesket før bureaukrati”. Er du interesseret i at høre mere så er du velkommen til at kontakt Bettina Høst på 7199 1141 |